23948sdkhjf

Automatik 2018: Robotnørder har fokus på standardløsninger

Technicon vil gerne vise, at man er meget mere end specialopbyggede robotløsninger

Hele tre robotløsninger har den nordjyske virksomhed Technicon fået klemt ind på den begrænsede stand på årets Automatik-messe.

Technicon er mest kendt for specialopbyggede automationslinjer, men det er ikke dem, der er i fokus på messen.

- Vi har traditionelt set lavet specialløsninger, men det er vi blevet så gode til, at vi nu laver standardprodukter, som modsvarer den fællesnævner, og nu kan vi være bekendt at vise det frem, fortæller administrerende direktør Casper Hansen med et smil.

- Vi vil med den her stand vise, hvor let det er at lave komplette produktioner, tilføjer han.

Tre løsninger
De tre løsninger er Technicons Gantry-opbygning, som forøger robottens arbejdsområde gennem en udvidelse af x-aksen/horisontalt. Derudover viser virksomheden sin Liftstand, som er en plug and play-løsning til UR-robotter, der gør, at robotterne kan udføre opgaver vertikalt, ved at z-aksen udvides. Sidst men ikke mindst viser Technicon sin Flex Celle, der er et skalerbart modulbord med plads til en eller flere kollaborative robotter.

- Vi håber selvfølgelig at få vakt interessen for de her standardløsninger, og det kan vi allerede se, at det er lykkedes. Og det gælder både slutkunder og forhandlere, fortæller Casper Hansen, om tilstedeværelsen på Automatik-messen.

Søger forhandlere
Netop at finde mulige forhandlere er endnu en grund til, at Technicon er at finde på messen i Brøndby Hallen. Virksomhedens forhandlernet er nemlig ikke omfattende nok.

- Det er åbent for forbedring. Vi søger efter nogen, der har kendskab til at arbejde med robotter og gerne vil gøre automation nemmere, siger Casper Hansen.

I første omgang er han interesseret i at komme i kontakt med danske forhandlere, men det kunne også være på vores nærmarkeder i for eksempel Norge, Sverige og Tyskland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125