23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Travl robotmesse i gang

Robotmessen i Odense fik en god start tirsdag. Der forventes omkring 5.000 besøgende indtil torsdag

Robotmessen R-18 blev skudt i gang tirsdag, og messen var godt besøgt fra starten.

Der var droner og robotter i massevis på udstillingsgulvet i Odense Congress Center. Man kunne blandt andet se robotter fra Rope Robotics, som er beregnet til at "kravle" op ad en vindmøllevinge og slibe og reparere den.

MiR viste sine mobile robotter. Den nye og største model kan tage en Europalle og kan bære 500 kilo, og den model har MiR stor succes med, blandt andet hos store logistikvirksomheder.

Robot At Work viste en ny udvikling af deres robot, som kan fræse og male på bygninger. Med en enkelt aluminiumsramme kan Robot At Work dække en meget stor vægflade og dermed spare meget manuelt arbejde.

Arrangørerne fra Odense Kommune og Odense Sport & Event har fået 3.500 forhåndstilmeldinger til robotmessen og den sideløbende elektronikmesse E-18. Forventningen er, at der vil komme omkring 5.000 mennesker i løbet af messen. På messens første dag var der 1.700 besøgende. Messen slutter torsdag eftermiddag.

Læs mere om messen og robotvirksomhederne i Jern & Maskinindustrien 21. september.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web02