23948sdkhjf

Mere end 2.800 vil se elektronik, robotter og alt det ind imellem

I morgen samles elektronik- og robotindustrien i Odense, og forhåndstilmeldingerne til E-18 og R-18 strømmer ind

I morgen og tre dage frem mødes elektronikindustrien igen. Elektronikmessen E-18 løber igen af stablen, og igen danner Odense Congress Center rammen. Denne gang afholdes robotmessen R-18 samme sted og samme tid, så der er mulighed for at se nærmere på elektronik, robotter og alt det indimellem. 

Den mulighed ser mere rigtig mange ud til at gribe, for i skrivende stund ligger antallet af forhåndstilmeldte til de to messer på mere end 2.800.

I dagene 11.–13. september har messegæsterne mulighed for at deltage i flere end 120 gratis konferencer med nogle af elektronikbranchens og robotindustriens sværvægtere samt 186 udstillere.

En pioner inden for brug af robotter
Kombinationen af elektronikbranchen og robotindustrien har fået en god modtagelse af både kommende besøgende og udstillere. 

- Elektronikbranchen er i høj grad en pionér inden for anvendelsen af robotter, så robotteknologien er ikke i ny denne del af industrien. Selv mindre elektronikproducenter anvender pick'n place-maskiner til montagen af elektronik, og det har i mere end et par årtier været hverdag for elektronikproducenterne, der dermed er fuldt fortrolige med en automatisering af produktionen, siger Mikael Thomsen, der er direktør for Eltraco Automation og aktiv i området "Produktion i Danmark" på E-18.

Konceptet "Produktion i Danmark" er et af flere temaområder, som også omfatter Innovationszone fyldt med de nyeste teknologiske gadgets og et "Made in Denmark"-område med elektronikprodukter, som er udviklet i Danmark. 

Meget mere på ét sted
På E-18's konferenceprogram er der fokus på temaer som sensorer, wireless, Embedded High-End Computing og IoT og nye temaer som Big Data og Artificial Intelligence. Programmet byder blandt andet på konferenceindlæg fra Arduino, Hackerspacet Labitat, Anyware, Analog Device og internationale virksomheder som Google, IBM, Microsoft, Nokia og Ericsson 

Af hovedtalere fra R-18 kan nævnes Lars Tvede fra Nordic Eye Venture Capital, Hanspeter Fässler fra Anybotics, Amit Kumar Pandey fra Softbank Robotics, Etienne Augé fra Erasmus University Rotterdam og Alf Rehn fra SDU.

I løbet af de tre dage vil Odense Congress Center også danne rammerne om Partner Events som Dansk Eksportdag 2018, Offshore Matchmaking, den internationale dronekonference InnoDrone, arrangement for EKF, Danmarks Eksport Kredit Fond, og Odense Investor Summit.

Se mere om messen

Læs mere om: R-18
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093