23948sdkhjf

Direktør overtager ejerskab af koblingsproducent

Direktør Martin Kragh har overtaget ejerskabet af den Haderslev-baserede virksomhed Nito, der producerer lynkoblinger og spulepistoler.

Martin Kragh overtager de resterende 80 pct. af aktierne fra Vikan i Skive. Vikan fortsætter som kunde hos Nito og vil således fortsat videreføre det nuværende program af Nito-produkter,skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Ejerskiftet giver i endnu højere grad Nito A/S mulighed for at fokusere på virksomhedens kerneområder og accelerere udvikling af nye produkter i et tæt samarbejde med kunder og leverandører. Vi introducerer inden for kort tid blandt andet nye produkter i vores rustfri sortiment, siger Martin Kragh.

Administrerende direktør hos Vikan, Carsten Bo Pedersen, supplerer:

- Martin Kragh har indgående kendskab til virksomheden og vi har stor tiltro til, at han kan realisere virksomhedens yderlige potentiale samtidig med, at vi fortsat kan samarbejde på en række områder, siger Carsten Bo Pedersen.

Martin Kragh har fungeret som direktør for Nito siden 2012. Han er 52 år og uddannet økonom. Før han kom til Nito, var han økonomi- og logistikdirektør i Vikan.

Læs mere om: Nito
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079