23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bestyrelsesrokade hos Grundfos

Tidligere topchef i Grundfos, Niels Due Jensen, sætter sig nu i spidsen for Poul Due Jensens fond, der ejer god 85 % af aktierne i Grundfos.

Ved årsmødet i Poul Due Jensen’s Fond den 22. marts blev Grundfos’ koncernbestyrelsesformand Niels Due Jensen valgt til ny formand for fondens bestyrelse.

Niels Due Jensen afløser direktør Lars Kolind, som har haft posten de seneste otte år. Endvidere blev administrerende direktør Ingelise Bogason valgt til ny næstformand. Administrerende direktør Thomas Lund, som har været medlem af fondsbestyrelsen siden 1994, ønskede ikke genvalg. Valget af Thomas Lunds efterfølger vil ske på et af fondsbestyrelsens næste møder.

Lars Kolind får ny formandspost

Også i Grundfos Holding A/S var der skiftedag. Efter otte år som koncernbestyrelsesformand for har Niels Due Jensen fundet tiden inde til at træde tilbage som formand for koncernbestyrelsen. På det seneste bestyrelsesmøde i Grundfos Holding A/S blev direktør Lars Kolind i stedet valgt som ny formand for bestyrelsen, og direktør Jens Moberg valgtes som næstformand.

Niels Due Jensen fortsætter for en toårig periode som menigt medlem af bestyrelsen i Grundfos Holding A/S. Administrerende direktør Thomas Lund, som har været medlem af Grundfos-bestyrelsen siden 1988, meddelte på bestyrelsesmødet, at han ikke ønsker genvalg til bestyrelsen på selskabets generalforsamling den 29. april 2011.

- Administrerende direktør Thomas Lund har gennem sine 23 år i Grundfos’ bestyrelsesarbejde haft afgørende betydning for Grundfos’ teknologiske udvikling og produktstrategi. Grundfos er Thomas Lund stor tak skyldig for et engagement i virksomheden, som ligger langt ud over, hvad der normalt forventes af et bestyrelsesmedlem, udtaler den nye formand for Poul Due Jensen’s Fond, Niels Due Jensen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web01