23948sdkhjf

Tysk maskinindustri igen i fuld omdrejning

Brancheorganisationen VDMA meddeler, at branchen igen kører for fulde omdrejninger og bevæger sig ud af krisen med store skridt. Næsten alle underbrancher er tilbage på niveauet før krisen.
Efter et dramatisk fald i produktionen på godt 25 % i 2009 kunne de tyske maskinproducenter i fjor glæde sig over en fremgang på 8,8 %.

Det ser ud til at fortsætte i år, hvor VDMA indtil videre kalkulerer med en vækst i omsætningen på ca. 10 %. Det oplyser danskeksport.de.

Fremgangen skyldes især flere ordrer fra udlandet, hvor især Asien og Nordamerika trækker op. Afsætningen til Kina steg således med 33 % i 2010 til 13,7 mia. euro, og dermed er Kina det vigtigste marked for de tyske maskinbyggere efterfulgt af USA, Frankrig, Rusland og Italien.

I alt steg den udenlandske efterspørgsel med 39 % og den indenlandske med 29 %.

Antallet af beskæftigede i branchen ligger pt. på 912.000, hvilket er 9.000 under niveauet fra før 2010. I år ventes beskæftigelsen at stige med 20.000, og dermed bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft igen et tema. På nuværende tidspunkt er 5.000 ingeniørstillinger ubesat på grund af manglende kvalificeret arbejdskraft, oplyser danskeksport.de.

Klare brancheforskelle
Hos bygge- og anlægsmaskinerne er afsætningen stadig lidt tøvende og hos trykkerimaskinerne, med store producenter som bla. Heidelberger Druckmaschinen, bevæger man sig endog stadig under det tidligere niveau. Således holdes der her stadig fast i arbejdsfordelingen, dvs. folk arbejder på nedsat tid. Netop den tyske forbundsregerings finansielle støtte til arbejdsfordeling har fået mange virksomheder lempligt gennem krisen. Det ellers meget strenge tyske arbejdsmarkedregelsæt ville ellers givet dødsstødet for mange virksomheder.

Bedst går det maskinbyggere indenfor automatisiering, metallurgi og valseværker. Her er den nuværende produktion over niveauet fra før krisen og enkelte producenter har endda problemer med at få udført de mange ordrer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079