23948sdkhjf

Nu er Vestas’ tidligere hovedsæde solgt

Kendt virksomhed rykker fra Århus til Randers

I første uge af 2019 rykker Kosan Crisplant ind i Vestas’ tidligere fabrik ved motorvej E45 i Randers.

Den østjyske producent af udstyr til påfyldning af gas har i dag til huse i det nordlige Århus, men rykker nu 30 km nordpå, hvor man får rådighed over 16.000 kvadratmeter i det tidligere Vestas-domicil.

- Vi har simpelthen brug for mere plads. I Århus, hvor vi er nu, er det blevet lidt trangt, fordi der ikke rigtig er mere plads. Det er derfor, vi har set os om efter noget nyt, siger Anders C. Anderson, CEO for Makeen Energy, som Kosan Crisplant er en del af, i en pressemeddelelse.

Han understreger, at en flytning er nødvendig for at kunne nå den forventede vækst i de kommende år. Sidste år rundede virksomheden en omsætning på 1 mia. kr., og ifølge planen skal det i 2020/2021 vokse til næsten 2 mia. kr.

Virksomheden har lige nu 125 ansatte, men det forventes øget til 200 i løbet af de kommende år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157