23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Prestigeprojekter til vandfirma

Aqua-Teknik fra Esbjerg skal både bygge i Norge, Sverige og Københavns Zoologiske Have de kommende år.

Der er flere millioner kroner og en stor del prestige på spil for Aqua-Teknik, som i øjeblikket kan fremvise tre lukrative projekter forskellige steder i Norden.





I Norge har Aqua-Teknik fået hovedentreprisen på vandbehandlingsdelen i det nationale, nye svømmestadion i Norge, som skal stå færdigt i 2013.





I Sverige skal firmaet etablere fem vandbehandlingsanlæg for Lund Kommune.





Og endelig står Aqua-Teknik bag tre vandbehandlingsprojekter i Københavns Zoologiske Have, hvor der skal opbygges en såkaldt arktisk ring til isbjørne, sæler og fugle.





- Vi er ret stolte over, at vi har fået dette zoo-projekt. Vi ved, at folk i hele zoo-verdenen ser på, hvad de gør i København, så det projekt bliver noget af et udstillingsvindue for os, siger eksportdirektør og medindehaver Inge Lønborg Carlsen til Børsen.





Storprojekt i Dubai

Som om det ikke var nok, har Aqua-Teknik netop indgået en samarbejdsaftale med en amerikansk leverandør om et grønt og miljørigtigt rensningsfilter i det nystartede aktieselskab Defender Europe



A/S.





Aqua-Teknik blev for alvor kendte, da The Arab City for fem år siden valgte det Esbjerg-baserede firma til et milliardprojekt, som kastede en kontrakt på 125 mio. kr. af sig.





Trods både globale økonomi- og Muhammedkriser kører projektet fortsat på fuld knald i Dubai, forsikrer Inge Lønborg Carlsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.113