23948sdkhjf

Ny direktør hos rørproducent

Isoplus Fjernvarmetekniks administrerende direktør Verner Rosendal vil over de kommende år overdrage ledelsesansvaret til salgsdirektør, Bo Olsen, der per 1. august 2018 er udnævnt til viceadministrerende direktør.

Årsagen er, at det er tid for Verner Rosendal at gå på pension. Den endelige dato er endnu ikke fastlagt, men Bo Olsen indtræder allerede nu i direktionen.

- Det glæder mig at videregive ansvaret til en lederkollega med en stor erfaring og kendskab til vores produkter og virksomheden. Bo og jeg har arbejdet tæt sammen igennem 14 år, og vi har skabt nogle fantastiske resultater i samarbejde med den øvrige ledergruppe. Det er en stor styrke, at Bo Olsen på sigt overtager ledelsen af Isoplus. Derfor er jeg sikker på, at Isoplus’ fremtid er i trygge hænder, siger Verner Rosendal.

Fra distriktschef til direktør
Bo Olsen startede som distriktschef i Isoplus i 2004 og har gennem mange år haft fokus på salg og salgsledelse.

I 2016 blev Bo Olsen udnævnt til salgsdirektør, og udvidede dermed sit ansvarsområde til alt salg og service på det danske marked.

- Jeg er glad for den store tillid, Verner har vist mig, og at der nu er en plan for fremtiden. Så kan vi fokusere på at gøre det, vi er gode til, siger Bo Olsen, der er overbevist om, at den glidende overgang med overdragelsen af ansvaret vil sikre en vis kontinuitet og stabilitet i udviklingen og væksten.

Isoplus Danmark har cirka 100 ansatte og er en del af Isoplus-gruppen som har cirka 1.400 ansatte globalt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079