Produktiviteten taber pusten, når omsætningen stiger
De metal- og maskinindustrielle virksomheder har siden 2013 leveret betydelige stigninger i omsætningen år efter år. Selvom der kan være betydelige udsving i omsætningen fra måned til måned, er hvert år endt med en betydeligt højere omsætning end det foregående år. I 2016 var omsætningen 5 pct. højere end i 2015, og i 2017 steg omsætningen med hele 9 pct. i forhold til året før.
Sløj start på omsætningen i 2018, men fortsat optimisme
I år er branchen som helhed kommet knap så stærkt fra start, og omsætningsniveauet er faldet i årets første måneder sammenholdt med de seneste måneder af 2017. Det er især tilbagegang i den største delbranche ”Fremstilling af motorer, vindmøller og pumper”, der trækker branchens samlede omsætning ned, selvom flere andre delbrancher også er ramt af tilbagegang. Dog peger de nyeste tal igen i den rigtige retning, da branchens omsætning steg i maj måned.
På trods af en sløj start på 2018, er der ikke grund til pessimisme. Den samlede omsætningsudvikling kan påvirkes ganske betydeligt af enkelte ordrer i branchens største virksomheder. Da mange virksomheder rundt omkring i hele landet fortsat melder om travlhed som aldrig før, er der ikke meget, der tyder på afmatning. Verdensøkonomien udviser gode takter. Det gælder også branchens vigtige eksportmarkeder, som er i vækst.
Virksomhederne i branchen er også selv optimistiske, når det gælder omsætningsudviklingen. I DI’s virksomhedspanel tilkendegiver to ud af tre, at de forventer, at omsætningen i tredje kvartal i år bliver højere end omsætningen i samme kvartal sidste år, til trods for at tredje kvartal 2017 var et kvartal med rekordhøj omsætning i branchen.
Svært at øge vækst i både omsætning og produktivitet
De seneste års stigninger i omsætningen betyder også, at der er travlt i mange virksomheder, og et stort fokus på den daglige drift. Samtidig har mange virksomheder svært ved at rekruttere de nye medarbejdere, virksomheden søger efter. Det betyder ofte, at arbejdet med produktivitetsforbedringer ryger i baggrunden, og opgaverne ikke løses på den mest effektive måde.
Produktiviteten er et udtryk for, hvor stor en værditilvækst der opnås for hver præsteret arbejdstime. Sammenholdes de senere års udvikling i branchens omsætning med produktivitetsudviklingen, er der en tendens til, at når vækstraten i omsætningen stiger, så mindskes vækstraten i produktiviteten. Det modsatte gør sig også gældende.
Eksempelvis opnåede branchen i 2010 og i 2013 høje vækstrater i produktiviteten på henholdsvis 8 og 10 pct. Forud for begge år er et år med tilbagegang i branchens omsætning. I de perioder i 2009 og 2012, hvor virksomhederne har oplevet tilbagegang i antallet af ordrer, har de i stedet haft tid til at optimere på forretningen. De har måske haft tid til at undersøge, hvordan arbejdet kan tilrettelægges bedre, og hvordan maskinerne rundt omkring i fabrikken udnyttes bedre. De gode produktivitets-år i 2010 og 2013 efterfølges begge af år med fremgang i vækstraten for omsætningen, men tilbagegang i produktivitetstilvæksten. Udviklingen indikerer, at når travlheden igen stiger, er det svært for virksomhederne at fastholde arbejdet med produktivitetsforbedringer.
Siden 2015 er omsætningen steget betydeligt i branchen. Produktivitetstilvæksten var til gengæld mindre i 2016 end i 2015. Der er endnu ikke opgjort produktivitetstal for de metal- og maskinindustrielle virksomheder for 2017. Dog findes produktivitetstal for industrien som helhed for 2017, hvor produktivitetstilvæksten faldt fra 2016 til 2017. Det er dermed ikke utænkeligt, at det samme gør sig gældende for de metal- og maskinindustrielle virksomheder. Udviklingen indikerer, at de seneste års omsætningsfremgang kan have betydet mindre fokus på produktivitetsforbedringer.
Dansk førerposition er blevet udfordret af Tyskland
To vigtige markeder for de danske metal- og maskinproducenter er Tyskland og Sverige. I 2017 gik 18 pct. af branchens eksport til Tyskland, mens 9 pct. gik til svenske kunder. I en årrække har produktivitetsudviklingen i den danske industri været stærkere, end produktivitetsudviklingen i Sverige og Tyskland. Fra 2014 frem til 2016 oplever alle tre lande en faldende tendens i produktivitetsudviklingen, hvor faldet var væsentligt større i Sverige og Tyskland end i Danmark. Det kan hænge sammen med den generelle forbedring af verdensøkonomien de senere år, hvor virksomhederne har fået for travlt til at prioritere arbejdet med produktivitetsforbedringer.
I 2017 ændrer positionerne sig. Mens vækstraten i produktiviteten i den danske industri fortsætter med at falde, begynder der at være fremgang at spore i Sverige og Tyskland. Den tyske industri leverer i 2017 for første gang i mange år en højere vækstrate i produktiviteten end den danske industri. Det sker på trods af, at tyskerne også fortsat oplever vækst i økonomien og gode afsætningsmuligheder. Industriproduktionen i Tyskland er steget betydeligt de senere år, og tog særligt i 2017 et betydeligt ryk. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at de tyske industrivirksomheder har formået at styrke produktivitetsudviklingen i samme år.
Fortsat gevinster at hente
Hver enkelt virksomhed bør være opmærksom på, hvordan produktiviteten udvikler sig – også når ordrebogen er fuld. Det er nemt at miste fokus fra produktiviteten, når der hver dag er travlt med at få ordrerne færdige og ud af døren. De metal- og maskinindustrielle virksomheder har før bevist, at der kan hentes betydelige produktivitetsstigninger fra år til år.
Kan afmatningen i produktivitetsudviklingen skyldes, at virksomhederne har høstet alle de lavthængende frugter, og det er svært at hente yderligere gevinster? Nej. Der er fortsat produktivitetsgevinster at hente. Ikke kun ved at forbedre tilrettelæggelsen af produktionsprocesserne, men også ved at se på helheden i virksomheden.
Der kan være gevinster at hente ved at have medarbejdere med det rette kompetenceniveau. Det er for mange virksomheder i branchen svært at rekruttere de medarbejdere, virksomheden søger efter. For nogle bliver løsningen, at stillingen besættes af en person, der ikke har det kompetenceniveau, virksomheden søgte efter. Det kan betyde, at mulighederne for produktivitetsforbedringer i virksomheden forringes. En mulighed er at tilbyde medarbejderne løbende efteruddannelse eller tage flere lærlinge ind og dermed sikre et bedre rekrutteringsgrundlag.
Produktivitetsforbedringer kan også hentes gennem investeringer i nye maskiner og ny teknologi. Digitalisering, automatisering, Internet of Things og 3D-print og big data er blot eksempler på nogle af de områder, der konstant udvikles og byder på nye muligheder. Som virksomhedsleder har man et ansvar for at følge med i udviklingen, eventuelt med hjælp udefra, og foretage de investeringer, der kan bidrag til at øge virksomhedens produktivitet. Det konstante arbejde med produktivitetsforbedringer, også i gode tider, er afgørende for at sikre konkurrencedygtighed og overlevelse i det lange løb.