23948sdkhjf

Fiotek investerer i svejserobot

Stålvirksomheden Fiotek har godt gang i ordrebogen og tager med investering i en svejserobot det første skridt mod automatiseringen

Robotten er en Comaus ARC4 med Fronius CMT plus svejseanlæg.

Robotten leveres af Egatec, som er eneforhandler af det italienske mærke herhjemme. Robotten skal automatisere en produktionslinje, der ellers plejer at være manuel, og den skal sikre hurtigere produktion og ensartet svejsekvalitet. Kapaciteten af robotten modsvarer cirka tre mands arbejde.

Robotten leveres med Fronius CMT svejseanlæg, der kan betegnes som det sidste nye inden for svejsning, oplyser Egatec.

CMT står for Cold Metal Transfer og er en svejsemetode, hvor lysbuen kører meget stabilt og med minimalt varmeinput. I praksis foregår det ved, at systemet detekterer en kortslutning mellem svejsetråd og emne, hvorefter tråden trækkes tilbage igen. Ifølge Egatec frigives dråben hurtigere i forhold til MIG/MAG-svejsning, hvilket betyder mindre varme til emnet og mindre svejsesprøjt. Det betyder også, at lysbuen er meget stabil, uanset afstand til emnet og hvilken stilling der svejses i.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.268