23948sdkhjf

Bladt Industries tager stort skridt ind i Asien

Taiwanske Century Wind Power og danske Bladt Industries har underskrevet en joint venture-aftale, da de ønsker at blive en del af den kommende taiwanske offshore vindindustri med fremstilling af offshore fundamenter.

Joint venture-selskabet Century Bladt Foundation Co., Ltd. vil bidrage til markedet med en moden europæisk fabrikationsteknologi kombineret med en lokal og yderst erfaren stålfabrikatør. Det skriver Bladt i en pressemeddelelse.

Century Group er den lokale del af joint venture-selskabet med mere end 30 års erfaring inden for stålkonstruktion, og Bladt Industries er den erfarne partner inden for offshore vindfundamenter med mere end 1.500 offshore vindfundamenter på cv’et.

- Denne aftale er en vigtig milepæl for Bladt Industries, Century Wind Power og det kommende taiwanske offshore vindmarked, siger Lars Kristensen, senior vice president, Bladt Industries.

- Vi har arbejdet på denne aftale i det seneste år, og vi er overbeviste om, at vi med denne opsætning vil kunne levere avancerede kvalitetskonstruktioner til markedet, fortsætter han.

- Century Bladt Foundation Co., Ltd.-aftalen er et meget vigtigt skridt for Bladt Industries’ strategi om at udvide virksomheden til Asien; et af de nye vækstområder for offshore vind, siger Klaus Steen Mortensen, CEO, Bladt Industries.

- Sammen vil vi bevæge os fremad i offshore vindenergiindustrien, og igen bringe Taiwan-produktionen til førsteklasses standarder, siger formand Wen Hsiang Lai. 

Underskrivelsen af joint venture-selskabet fandt sted i festlighed med prominente gæster fra den taiwanske regering, Ørsted, CIP og flere andre vigtige partnere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188