23948sdkhjf

Ordrebogen vokser hos FLSmidth

Efter flere års tørke begynder mine-segmentet endelig at røre på sig hos ingeniørkoncernen

Omsætningen hos FLSmidth steg med beskedne 3 pct. i andet kvartal og endte dermed på 4,730 mia. kr. Omsætningen blev dog påvirket negativt med 6 pct. på grund af effekter fra valutakurser, oplyser FLSmidth.

På bundlinjen var der dog bedre takter. Ebit steg med 26 pct. til 299 mio. kr., og overskuddet før skat med 98 pct. til 283 mio. kr.

Samtidig kunne den danske ingeniørvirksomhed glæde sig over, at ordreindgangen steg med 10 pct. i kvartalet, og dermed endte på 5,056 mia. kr. Ordrebogen var ved kvartalets udgang på 14,454 mia. kr., hvilket dog kun var 2 pct. højere end ved udgangen af andet kvartal 2017.

- Vi så den højeste ordreindgang i Mineral-divisionen i flere år, hvilket viser, at mineselskaberne begynder at putte handling bag deres investeringsplaner. Det meste af aktiviteten er relateret til enkeltstående udstyr eller brownfield-udvidelser, siger CEO Thomas Schulz.

På baggrund af udviklingen i andet kvartal fastholder FLSmidth forventningerne til hele 2018. Her kalkulerer man stadig med en omsætning på 18-20 mia. kr. og en Ebita-margin på 8-10 pct.

FLSmidth & Co. A/S
mio. kr. 2. kvartal 2018 2. kvartal 2017
Nettoomsætning 4.730 4.585
Ebit 299 237
Resultat før skat 283 143
Årets resultat 168 75
Balancesum 21.614 22.631
Egenkapital 7.933 8.254
Antal ansatte 11.781 11.812
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2018
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125