23948sdkhjf

Esscano Power rykker til Indien

I samarbejde med indiske Deccan Mechanical & Chemical Industries har Ballerup-firmaet Esscano Power oprettet joint venture selskabet DEMECH- Esscano Power India.
I flere år har Esscano Power udbygget det internationale engagement og øget salget, blandt andet i Sydamerika og Fjernøsten. På trods af øget kundefokus stod det klart, at firmaet ikke selv kunne opnå det fulde udbytte af potentialet på vækstmarkeder som Indien:

- Det stod os tidligt klart, at vi på trods af vore stærke kompetencer og knowhow, ikke med egne folk på tilfredsstillende vis ville kunne afdække og bearbejde et så fantastisk vækstområde som Indien, siger administrerende direktør i Esscano Power, Kim Bovien.

Perfekt match
Efter længere tids dialog med flere indiske virksomheder kom aftalen om et joint venture i stand med Deccan Mechanical & Chemical Industries, som ønskede at indlede samarbejde med en innovativ, europæisk virksomhed indenfor spjældsystemer:

- Vores vurdering mundede ud i, at Esscano Power var de mest kvalificerede, som en virksomhed der gennem en årrække med stor succes har fremstillet og leveret spjæld til komplicerede industrielle anlæg, som nu er i drift i det meste af verden, forklarer Mr. K.E. Natu administrerende direktør i Deccan Mechanical & Chemical Industries.

DEMECH’s kontakter og kunder i energisektoren ventes at give det nye selskab adgang til et stort og interessant salgsområde.

Dansk design og indisk produktion
DEMECH- Esscano Power India, som ejes 50/50 af parterne og har domicil i Pune ved Mumbai, er allerede sat i gang. Selskabets målsætning er i første omgang at markedsføre og sælge spjældprodukter, designet i Danmark, men fremstillet i Indien.

- I løbet af denne første periode skal vi levere knowhow, oplæring, teknologi og produkttræning af vore indiske kolleger, både her i Danmark og i Indien, således, at JV-selskabet kan blive tilført samme designmæssige kompetencer, som findes hos os i dag, forklarer Kim Bovien, og uddyber:

- Hensigten er på sigt, at JV-selskabet selv kan designe og få fremstillet spjældprodukter til kunder og kraftværksprojekter i Indien og eventuelt også senere til andre markeder. Design- og kvalitetskontrol skal dog fortsat foregå hos os her i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094