De første fire år efter ME Productions i 2014 begyndte at producere scrubber-anlæg, leverede virksomheden kun fire styk, men nu er der for alvor kommet hul på bylden, skriver TV2 Nord.
Læs også: ME Production åbner fabrik i Kina
De sidste tre måneder er der tegnet ordrer på 20 scrubbere, og flere kommer stadig til.
- Vi kommer op på at levere et scrubber-anlæg om ugen. Det er immervæk noget, når man tænker på, at et anlæg koster mellem 7,5 og 10 mio. kr. i salgspris, siger økonomidirektør Lasse Hansen til TV2 Nord.
Virksomheden har lige nu 65 medarbejdere og søger lige nu 10-15 svejsere og montører samt en række funktionærer og projektledere.
Originalartikel: https://www.tv2nord.dk/artikel/ordre-boom-hos-frederikshavner-virksomhed