23948sdkhjf

Fra tre mænd i overalls til 100

Væksten fortsætter og en udvidelse af produktions-arealet kan blive nødvendigt

- Vores vækst varer ved. Det mærker vi i dagligdagen, og vi ser det tydeligt på antallet af ansatte, som nu har rundet 100.

Sådan skriver Treco i en pressemeddelelse.

Virksomheden har alene i de første seks måneder af 2018 øget antallet af ansatte med 25 procent – og det efter en vækst på over tyve procent i antallet af ansatte i 2017.

- Vi er selvfølgelig stolte af at gå fra tre mænd i overalls til et trecifret antal ansatte. Det er stort, siger adm. direktør Preben Pedersen og tilføjer:

- Det er sjovt at tænke på, at vi startede som en lille maskinfabrik, og at vi i dag er en global produktionspartner for store internationale virksomheder. Det kunne vi kun drømme om, da vi startede Treco, lyder det fra Preben Pedersen.

Flere faktorer bag vækst
Årsagen til de mange nyansættelser er en kombination af stigende global og national efterspørgsel samt en ambitiøs vækstplan.

Preben Pedersen forventer, væksten fortsætter, da Treco har flere store projekter i støbeskeen.

- Vi lejede i 2017 en produktionshal på 4.000 kvadratmeter, så vi ville være bedre rustet til at håndtere den enorme efterspørgsel. I dag arbejder godt en tredjedel af vores ansatte i hallen, der bruges til dedikeret produktion, siger han.

Kontrolleret vækst
Hvis den nuværende vækstrate fortsætter, kan det blive nødvendigt at udvide produktionsarealet yderligere.

- Vi er i gang med at undersøge mulighederne, så vi er klar, hvis det bliver nødvendigt, siger Preben Pedersen.

Preben Pedersen pointerer samtidig, at det er Treco, der skal styre væksten og ikke omvendt.

- Det er vigtigt for os, at det er en kontrolleret vækst. Det er langt vigtigere end væksten i sig selv, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093