Metal-formand vil hente Harley-produktion til Roskilde
Motorcykel-producenten Harley Davidson vil flytte en del af produktionen af den ikoniske motorcykel til Europa for ikke at blive offer i Trumps handelskrig.
Formand for Dansk Metal i Roskilde Jesper Christensen vil derfor forsøge at hente en del af produktionen af de amerikanske motorcykler til Roskilde.
- Hvert år sælger Harley-Davidson næsten 300.000 motorcykler i Europa. Hvis bare vi kunne få en andel af det, vil det kunne skabe mange job lokalt, siger han til avisen.
Borgmester Joy Mogensen samt de to socialdemokratiske byrådsmedlemmer Karim Arfaoui og Torben Jørgensen bakker op om initiativet.