23948sdkhjf

Universal Robots indgår i netværk med LT-Automation

Universal Robots og LT-Automation ved hver især noget om robotter, og den viden vil de gerne dele ud af.
LT-Automation har etableret et professionelt netværk, hvor flere virksomheder kan samarbejde om at give kunderne de mest optimale automatiseringsløsninger. Virksomhederne i det professionelle netværk er nøje udvalgt blandt mange på markedet for at sikre en høj kvalitet.

- Med Universal Robots i vores netværk har vi mulighed for at rådgive og hjælpe flere danske virksomheder, således de kan bevare konkurrenceevnen og bevare produktionen i Danmark, siger direktør Lasse Thomsen, LT-Automation.

Et netværk, der bruges aktivt
I LT Automation tror man på vækst og viden gennem netværk og arbejder derfor hele tiden på at opbygge et endnu stærkere netværk. Gennem det professionelle netværk har medlemmerne adgang til stor viden og knowhow inden for automatisering og implementering af robotteknologi til stor glæde for kunderne.

Universal Robots er en dansk robotvirksomhed, der udvikler og sælger robotarme, der let og enkelt kan automatisere og effektivisere kedelige, monotone og opslidende processer i industrien. Robotten omstilles hurtigt til andre opgaver, og dermed matcher den i høj grad de fleste behov i danske industri- og produktionsvirksomheder.

- Vi glæder os til at samarbejde med LT-Automation om at optimere produktionen i endnu flere danske produktionsvirksomheder. Slutbrugerne vil få en værdifuld rådgivning i automation baseret på LT Automations 15 års erfaring med området samtidig med, at de vil få løsninger, der hurtigt tjener sig selv hjem, fordi de er baseret på Universal Robots' fleksible, prisgunstige robotter, siger salgschef Thomas Visti, Universal Robots.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095