23948sdkhjf

Vakumgriber hittede på tysk robotmesse

Den tyske robotmesse Automatica har været god ved Purple Robotics, der efter blot fem uger har sikret distributør nummer 19 til sin ”plug-and-produce” vakuumgriber

Purple Robotics udstiller ligesom resten af den danske robotindustri sine produkter på verdens største robot- og automatiseringsmesse i Tyskland, Automatica, der slutter fredag.

Purple Robotics er ifølge direktør og tidligere medejer i Universal Robots, Lasse Kieffer, kommet godt fra start, og han giver sit bud på, hvorfor interessen for vakuumgriberen har været så stor:

- Der findes mange skræddersyede vakuum-løsninger på Automatica, men vi er de eneste med en standard-griber, som virker lige ud af kassen. Markedet efterspørger ”plug-and-produce”, og vores løsning kan installeres og producere på under 30 minutter. Det gør det let for distributørerne at sælge vores vakuumgriber, siger han.

Standarder baner vejen til markedet
Purple Robotics-griberen blev lanceret få uger før lanceringen af Universal Robots’ nye e-serie og succesopskriften er meget den samme som hos griberproducenten. Det handler om at sætte standarder. Purple Robotics’ vakuumgriber passer på samtlige Universal Robots-robotter, og er det eneste fynske griber-produkt, som er tilpasset Universal Robots e-series fra dag et. 

Lasse Kieffer har arbejdet med standarder og sikkerheds-standarder for robotter på globalt plan i snart 10 år. Først som global compliance officer i Universal Robots og nu som direktør i Purple Robotics, og han kender til værdien af tryghed hos burgeren, når et produkt overholder relevante standarder. Derudover er han formand for Dansk Standards udvalg ”robotik”, som varetager Danmarks interesser og indflydelse i globale robotstandarder.

CTO og medstifter af Universal Robots, Esben Østergaard, bekræfter at standard-gribere som Purple Robotics’ PR10 er noget af det, der sætter speed på salget af robotapplikationer og i branchen generelt.

- Standarder, eller API’er, som vi kalder det, er noget af det, der bliver talt allermest om på Automatica i år. Behovet for plug-and-produce-løsninger er stærkt stigende, idet trenden er, at kollaborative robotter skal være endnu mere tilgængelige også for mindre virksomheder.

Esben Østergaard fortæller videre, at Universal Robots har en klar fornemmelse af, at markedet kommer til at belønne Purple Robotics for at gøre det let for slutbrugeren med plug-and-produce-løsninger, der er enkle at installere.

Målet er 80 distributører
Den store interesse for standard-griberen på Automatica har givet folkene fra Purple Robotics tro på, at de kan nå 80 distributører inden udgangen af 2018. Nulserien blev revet væk, før virksomheden overhovedet nåede at række ud til distributørerne, og forventningen er, at de næste 100 forsvinder ligeså stærkt.

- Når vi, allerede inden vi overhovedet er begyndt at promovere vores vakuumgriber, har så stor interesse, så skal vi også turde at stå frem og sige, at vi kan. Det handler i det hele taget meget om at turde at kaste sig ud i det. Vi har produceret robotbranchens største nulserie, og den selvtillid skal vi for alt i verden bevare, siger Lasse Kieffer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094