23948sdkhjf

Eksport skal give vækst hos landbrugsmaskin-producenter

Det danske marked står næsten stille for øjeblikket. Til gengæld stiger afsætningen på eksportmarkederne, og landbrugsmaskin-branchen er svagt optimistiske.
Finanskrisen har været hård ved landbruget, og det smitter naturligt af på producenterne af udstyr. I Danmark faldt investeringerne i 2010 med 44 %, men heldigvis oplever de danske maskinproducenter fremgang andre steder.

- Det ser ud til, at der er god gang i den i Sverige og Tyskland, som er to store markeder, og i blandt andet vores eget selskab kan vi konstatere, at det også går fornuftigt i Østeuropa. Der er generelt i branchen lidt mere optimisme at spore. Men hvis ikke det havde været for eksporten, så var der ikke noget at have den i. De danske landmænd har ikke råd til at investere. Nogle har selvfølgelig stadig økonomien til det, men generelt er de pressede af gæld samt blandt andet lave priser på svin og høje priser på korn til foder, udtaler formand for Danske Landbrugsmaskinfabrikanter og administrerende direktør i Agrometer, Peter Pedersen, til Børsen.

Det bliver bedre i 2011
Den udvikling kan direktøren hos Danske Landbrugsmaskinfabrikanter, Jan Tjørnelunde, nikke genkendende til. Finanskrisen betød et stort fald i afsætningen, men 2010 ender formentlig med en lille stigning. Samtidig er han overbevist om, at 2011 byder på bedre tider.

Det er dog vidt forskelligt, hvor hurtigt de enkelte dele af branchen er kommet sig. Værst har det været hos producenterne af staldinventar, der traditionelt har høj afsætning på hjemmemarkedet.

Ifølge Klaus Keiser, erhvervsøkonomisk chef hos Videncentret for Landbrug, skyldes det lave investeringsniveau i Danmark dels, at der blev investeret stort i årene 2000-2008 og dels problemer med at skaffe midler til nye investeringer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078