23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Pilen peger opad for AO Johansen

Det blev til sorte tal på bundlinjen hos vvs-grossisten i 2010 på trods af flere udfordringer specielt i årets begyndelse.

AO’s omsætning steg i 2010 til 2,131 mia. kr. mod 1,991 mia. kr. i 2009. Fremgangen på 139,8 mio. kr. eller 7 % er opnået på trods af en usædvanligt lav omsætning i første kvartal 2010 grundet den hårde vinter. Omsætningen i årets øvrige kvartaler er realiseret ca. 15 % over den samme periode sidste år.

Resultat af primær drift (EBIT) blev 25,0 mio. kr. mod 24,0 kr. i 2009. I første kvartal hentede man et negativ EBIT på 24,4 mio. kr., men i årets øvrige tre kvartaler blev der realiseret et resultat på 49,4 mio. kr. mod 21,9 mio. kr. i 2009. Resultat før skat udgjorde et overskud på 7,2 mio. kr. mod 3,8 mio. kr. i 2009.

Større overskud i 2011

- Den finansielle og samfundsmæssige krise, som satte et kraftigt præg på hele 2009, fortsatte ind i 2010. Dette sammen med den usædvanligt hårde vinter, som ramte Danmark i årets første og sidste måneder, satte sit præg på aktivitetsniveauet i branchen. Aktiviteter inden for VA- og værktøjsområdet oplevede ekstraordinært vanskelige betingelser grundet den hårde vinter, og da disse sortimenter udgør en væsentlig del af AO-koncernens samlede omsætning, er resultatet for 2010 negativt præget af dette, skriver AO Johansen i sit årsregnskab.

I 2011 forventer AO Johansens ledelse et marked på niveau med 2010. Årets første måneder har igen været præget af hårdt vintervejr. Alligevel tror AO på bedre indtjening i 2011.

- Forventningerne til fremtiden er vanskelige at vurdere grundet den fortsatte krise i byggeriet. Ledelsen vurderer, at AO ved udgangen af 2010 står organisatorisk og strukturelt stærkt, hvorved resultatet i 2011 vil blive bedre end i 2010, skriver AO Johansen i regnskabet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web01