Industri 4.0 er på vej, men der er ikke mange succeshistorier at skrive om endnu.
Sådan lød det fra Rohitaswa Pant, der er chef for Kuka Robotics udviklingsgruppe Industrie 4.0 Accelerator, da han talte på MADE’s årsmøde i Odense.
- Der er ikke en bestemt opskrift, som alle firmaer kan følge. Hvert firma kommer på deres egen rejse mod Industri 4.0. For at være helt ærlig, så er der ikke nogen store succeshistorier, hvor udviklingen er gennemført helt komplet. Der er mest tale om pilotprojekter, siger han.