23948sdkhjf

HMK Bilcon har valgt en sundere vej

Kage og hvidt brød er blevet skiftet ud med gulerødder og motion

Et sundhedstjek af medarbejderne på HMK Bilcon i Gistrup syd for Aalborg var nedslående. En del kæmpede med forhøjet blodtryk og overvægt, og hele 72 procent var fysisk inaktive. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

I samarbejde med Aalborg Sundhedscenter valgte virksomhedens ledelse derfor at tage fat på problemet.

Menuen i virksomhedens kantine er blevet skiftet ud til et sundere alternativ, og formiddagskagen og det hvide brød er blevet skiftet ud med et groft alternativ og gulerødder.

Derudover giver HMK Bilcon tilskud til fitness- og sportsaktiviteter, og medarbejderne har været med i en tæl skridt-kampagne.

Resultatet er sundere medarbejdere med mere energi.

- Mange arbejdsgivere tilbyder en sundhedsordning, hvor medarbejderne selv har ansvar for at opsøge læge, fysioterapeut eller anden behandler, hvis de er i risiko for sygdom eller skader. Her har vi vendt det på hovedet og i stedet sikret, at HMK Bilcon som arbejdsplads skaber rammen om et arbejdsmiljø, der betyder noget for medarbejdernes helbred, siger Helle Møller Eriksen, sundhedskonsulent ved Sundhedscenter Aalborg, til Nordjyske Stiftstidende.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078