23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Universal Robots opruster i Sydøstasien

Robotproducenten har indgået samarbejde med fire nye partnere i Malaysia.

Bizit Systems, Multitrade Asiapac, Servo Dynamics og T.E.M. Engineering har sluttet sig til Universal Robots’ stadigt voksende netværk af partnere. Det oplyser den fynske robotproducent i en pressemeddelelse.

- Malaysia er et vigtigt marked for Universal Robots på grund af stigende efterspørgsel efter automation og stærk støtte fra regeringen til robotter. Vores nye partnere har teknologi-ekspertisen til at tilgå, anbefale og implementere passende UR cobot-løsninger, især til virksomheder der er nye inden for automation, siger Shermine Godtfredsen, generel manager for Universal Robots i Sydøstasien og Oceanien.

- Det gennemsnitlige automations-niveau i malaysisk produktion er stadig lavt – 80 procent har automatiseret mindre end 50 procent af deres processer. Efterhånden som virksomhederne oplever stigende råvareomkostninger og en svag valuta, er investeringer i innovativ automationsteknologi nødvendige for at forblive konkurrencedygtige, fortsætter hun.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web03