Hvor længe kan man leve med urentabel omsætning? Og hvornår kan man skære den fra? Dilemmaet har Sjørring Maskinfabriks ledelse igennem længere tid stået over for. Beslutningen er nu taget, og transformationen af produktmikset er gået i gang.
Strategien skal gøre metalvirksomheden til en rendyrket læsseskovlsspecialist. Og to store, strategiske partnerskaber med de globale producenter af entreprenørmaskiner, Hitachi og Doosan, giver nu den luft, der er nødvendig, når man skal skære 50-70 mio. kr. af urentabel omsætning fra i 2018.