23948sdkhjf

Siemens Gamesa indvier superfabrik i Cuxhaven

Vindmølleproducentens nye flagskib er nu klar til at producere naceller til de største vindmøller

Toppen af Siemens Gamesas ledelse var til stede sammen med lokale og nationale politikere, da vindmølleproducentens nacellefabrik i Cuxhaven blev officielt indviet tirsdag.

Tysklands økonomi- og energiminister Peter Altmaier og ministerpræsident i Niedersachsen, Stephan Weil, stod sammen med Siemens Gamesas CEO, Markus Tacke, og Andreas Nauen, CEO for Siemens Gamesa Offshore, for den praktiske del med indvielsen af den nye fabrik.

Siemens Gamesa har investeret mere end 200 mio. euro (1,5 mia. kr.) i den nye fabrik, som bliver den største af sin slags i Tyskland.

850 medarbejdere forventes at være beskæftiget på fabrikken inden årets udgang, hvoraf mere end halvdelen vil arbejde i produktionen.

- Med vores nye fabrik i Cuxhaven sender Siemens Gamesa et klart signal om kraften i vedvarende energi. Adskillige opfindelser fortsætter med at gøre offshore energi endnu mere konkurrencedygtig med andre industrielle energiformer, sagde Markus Tacke.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187