23948sdkhjf

Skabsproducent rejser sig fra konkurs

Randers-virksomheden Combi System har igen tro på fremtiden

I marts blev Combi System, der blandt andet producerer garderobeskabe i stål, erklæret konkurs. Baggrunden var, at en af virksomhedens store kunder pludselig ikke kunne betale sine regninger, skriver Randers Amtsavis.

Virksomhedens grundlægger, Jørgen Mikkelsen, valgte imidlertid at overtage konkursboet, og han har ansat Hans Larsen, der ejede Combi System på konkurs-tidspunktet, som fabrikschef plus et par af de tidligere medarbejdere.

- Jeg syntes jo, det ville være ganske forfærdeligt, hvis Combi System skulle lukke. Produkterne er af høj kvalitet og stærkt efterspurgte, så det ville slet ikke give mening. Heldigvis lykkedes det mig da også hurtigt at få en købsaftale i stand med kuratoren i konkursboet, siger Jørgen Mikkelsen til Randers Amtsavis.

Han forventer, at produktionen igen er helt oppe i gear inden sommerferien og regner med at udvide med syv-otte medarbejdere i løbet af de kommende uger.

Originalartikel: https://amtsavisen.dk/randers/Combi-System-genoplivet-efter-at-have-vaeret-sendt-til-taelling/artikel/391630

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111