23948sdkhjf

2017 var et bump på vejen for Blaaholm

2017 var året, hvor ScanRobot blev 100 procent integreret i Blaaholm, og omsætningen blev fordoblet for forretningsområdet Automation & Robotløsninger.

Det var også året, hvor man byggede endnu en ny produktionshal og investerede væsentlige ressourcer i udvikling af en ny Davit-kran.

2017 var også året, hvor vindmøllebranchen blev ekstraordinært presset på prisen, og en af Blaaholms store vindkunder udsatte en lang række projekter. Dette betød, at der var væsentligt overkapacitet i virksomhedens vindafdeling en stor del af året.

Omsætningen i 2017 blev 86 mio. kr., hvilket er et fald på 4 mio. kr. i forhold til 2016. Resultatet efter skat blev -1,7 mio. kr. Administrerende direktør Torben Blaaholm udtaler:

- Det er naturligvis ikke tilfredsstillende med et underskud. Men når jeg ser på 2018, er det min klare opfattelse, at vi står til at ”høste” gevinsten af de forandringer, vi har gennemført i løbet af 2017. Konkurrencesituationen er ikke blevet lettere, men vi er blevet bedre. Vi har styrket vores interne processer og ikke mindst vores kvalitetsprocesser, og det vil i 2018 være med til at gøre en forskel.

Torben Blaaholm tilføjer:

- På baggrund af vores nuværende ordrebeholdning og markedsaktiviteter forventer jeg, at omsætningen i 2018 vil vokse med mere end 20 procent og med en bundlinje på den pæne plusside.

Blaaholm A/S
mio. kr. 2017 2016
Bruttofortjeneste 36,2 40,5
Resultat af primær drift -1,5 3,8
Resultat før skat -2,1 3,5
Årets resultat -1,7 2,8
Balancesum 21,7 27,2
Egenkapital 4,9 6,6
Antal ansatte 79 59
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094