23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

MiR har øget staben med 60 procent i år

De første fire måneder af 2018 har MIR øget staben fra 52 til 85 medarbejdere. Mange flere er på vej i virksomheden, som lige er opkøbt af Teradyne

VÆKST: Robotvirksomheden MiR, som forleden blev opkøbt af amerikanske Teradyne, har haft en kolossal medarbejdervækst alene i år.

Siden nytår er medarbejderstaben i den fynske virksomhed vokset fra 52 til 83, svarende til 60 procents stigning. Men det slutter absolut ikke her.

- Vi ansætter hele tiden nogle nye. Jeg tror faktisk lige, vi er ved at ansætte to nu, mens vi taler, siger en travl direktør Thomas Visti.

- Alt skal mandes op for at vi kan leve op til vores mål. I første kvartal har vi tredoblet omsætningen i forhold til sidste år, og vi håber også at ende i en tredobling for hele året, siger han.

Udvikling

Ikke mindst udviklingsafdelingen hos MiR, Mobile Industrial Robots, skal opmandes.

- Jeg tror, vi kommer til at gå fra 13 mand til 33 i udviklingsafdelingen inden for et halvt år, siger Thomas Visti.

Han fortsætter uændret som administrerende direktør under de nye ejere, og det samme gør den øvrige ledelse inklusive stifteren Niels Jul Jacobsen.

Thomas Visti forventer, at MiR på flere måder vil få gavn af familieskabet med Teradyne.

- Teradyne har afdelinger i hele verden. Vi kan trække på deres ressourcer. Det gælder for eksempel, når vi skal rekruttere folk til vores salgsorganisation. I dag rejser vi selv rundt i verden for at rekruttere. Det er også oplagt, at Teradyne kan hjælpe os med test af robotter, fordi de er eksperter i tests. Så tror jeg også, at de vil kunne hjælpe med at udvikle vores supply chain, siger Thomas Visti.

Samarbejde med Universal

Med Teradynes overtagelse af MiR kommer firmaet ind i samme koncern som Odense-kollegerne i Universal Robots, og det kan godt give et øget samarbejde mellem de to firmaer.

- Vores forhandlere installerer i forvejen Universals robotarme på vores mobile robotter. Det samarbejde kan måske formaliseres strategisk. Vi har jo sammen med Universal Robots de to førende produkter på markedet, siger Thomas Visti.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web03