23948sdkhjf

NGI solgt

Schweizere overtager den nordjyske producent af maskinsko.

En af verdens største producenter af transportbånd, schweiziske Habasit Group, har overtaget aktiemajoriteten i NGI Holding fra Adelis Quity Partners.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Adelis overtog NGI i 2014, og siden da er virksomhedens overskud efter skat mere end fordoblet fra 8,4 mio. kr. i 2014 til 18,0 mio. kr. i senest offentliggjorte regnskab fra 2016. Bruttofortjenesten er i samme periode steget med knap 50 procent til 96,6 mio. kr.

- Som del af Habasits globale netværk vil NGI kunne accelerere udvidelsen af sin markedstilstedeværelse og sin produktportefølje. Samtidig vil NGI’s ekspertise inden for hygiejnisk certificerede produkter gøre det muligt for Habasit at tilbyde endnu bredere og bedre løsninger til alle sine kunder, siger Andrea Volpi, CEO i Habasit.

- NGI vil fortsætte den positive udvikling, vi har skabt under Adelis’ medejerskab, og vi vil drage fordel af det betydelige internationale vækstpotentiale, som vi får med Habasit i ejerkredsen. Vores kunder kan se frem til en fortsættelse af vores høje kvalitets- og serviceniveau og en yderligere professionalisering af vores virksomhed, siger CEO Jan Nygaard.

Læs mere om: NGI
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078