23948sdkhjf

Dansk vindmøllepioner nomineret til europæisk pris

Vindmøllepioneren Henrik Stiesdal er blevet nomineret i kategorien "Lifetime achievement" til European Inventor Award 2018 (EPO-prisen).

Den danske opfinder og entreprenør er nomineret til EPO-prisen for sit livslange arbejde inden for vedvarende energi og hans berømte "danske koncept", der var med til at sætte standarden for vindmølleindustrien. 

- Henrik Stiesdals opfindelser har spillet en vigtig rolle i den moderne vindmølleindustris udvikling, og han har været med til at gøre industrien til en central spiller, når det kommer til vedvarende energiproduktion, siger EPOs præsident Benoît Battistelli i forbindelse med offentliggørelsen af finalisterne til European Inventor Award 2018.

Fra en lille gård til en hel industri
Stiesdals passion for at udnytte vind til at skabe energi opstod tidligt, da han designede en vindmølle, der skulle levere energi til forældrenes gård i Danmark.

Den oprindelige hensigt om at skabe en effektiv energikilde til den lille gård voksede hurtigt til et større projekt, der kom til at forsyne andre lokale husholdninger og mindre virksomheder med elektricitet.

Stiesdal opdagede tidligt, at hans idé kunne få en stor virkning i en større sammenhæng.

- Det gik ret hurtigt op for mig, at det her nemt kunne blive en industri, der kunne skabe levebrød – og det ville være godt til at skabe arbejdspladser, siger Henrik Stiesdal

Siden er det gået slag i slag med udviklingen og implementeringen af den trebladede rotorvinge; forbedringen af vindmøllernes ydeevne og stabilitet ved at placere rotoren foran tårnet, udviklingen af et automatisk system til veksling af rotorens hastighed  samt udviklingen af en driftsikker gearkasse. Kort og godt det design, der siden har fået navnet Det Danske Koncept.

Henrik Stiesdal arbejdede først for Vestas, siden kom han til Bonus Energy, der i 2004 blev til Siemens Wind Power. I 2014 stiftede han sit eget selskab, Stiesdal A/S, hvor han stadig arbejder for at fremme udbredelsen af vindenergi.

Dette års vindere af EPO’s årlige innovationspris vil blive offentliggjort den 7. juni 2018 ved en ceremoni i Paris i Saint-Germain-en-Laye.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.61