En mini-udgave af EN1090-certificeringen skal fjerne ulovlige stålkonstruktioner fra det danske marked. Det er en af Arbejdsgivernes ambitioner med en EN1090-light-certificering. Samtidig er det også CE-netværkets mål, at alle, der producerer bærende bygningskonstruktioner, skal være certificerede.
Tiltagene går hånd i hånd med en oplysningskampagne til slutbrugeren om, at det kan blive en dyr affære at købe bygningsstål, der ikke er fremstillet af en certificeret producent.