23948sdkhjf

Udvikler af nødstrømsanlæg begæret konkurs

Det er en ansat, der har indgivet konkursbegæringen på grund af manglende lønudbetalinger.

Virksomheden LeanEco er taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Kolding. Det skriver JydskeVestkysten.

Virksomheden har eksisteret siden 2008 og har specialiseret sig i udviklingen af nødstrømsanlæg, der sikrer, at blandt andet it-udstyr og udstyr på sygehuse altid har strøm.

Nu har Skifteretten i Kolding indsat Jan Bruun Jørgensen fra advokatfirmaet Andersen Partners som kurator i konkursboet.

- Det er en lønmodtager, der har manglet løn, der har begæret virksomheden konkurs. Det er en udviklingsvirksomhed, der har haft lidt kunder og lidt omsætning, men ikke i et omfang der kunne bære økonomien. Derfor har virksomheden hele tiden været nødt til at få tilført nye penge, primært gennem aktionærerne og kun i begrænset omfang fra banken, siger Jan Bruun Jørgensen.

Jan Bruun Jørgensen skal nu forsøge at finde en køber til konkursboet for at se, om patentet og ideen kan laves om til penge. 

Tidligere direktør og medejer Klaus Moth ønsker ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt. 

LeanEco havde ved konkursen syv mand på lønningslisten.

Kapital fra Vækstfonden

LeanEco fik tilbage i 2012 7,5 mio. kr. i ny kapital fra Vækstfonden og andre investorer til lancering og videreudvikling af en helt ny generation af nødstrømsanlæg (UPS).

Det potentielle marked for den særlige type nødstrømsanlæg blev dengang anslået til at være 30-40 mia. kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08