23948sdkhjf

Australsk ordre til Siemens Gamesa

Vindmølleproducenten skal ligeledes levere en batteriløsning til det 194 MW store projekt.

De 194 MW kommer til at bestå af 56 styk SG 3.4-132-vindmøller. Dertil kommer et 20 MW/34 MWh lithium-ion-batterilagringssystem.

Vindmøller og batteri skal opføres i den australske by Stawell nordvest for Melbourne, og køber er Neoen.

Udover en aftale med delstaten Victoria har ejerne af vindmølleparken også indgået en aftale med landbrugsvirksomheden Nectar Farm, som skal aftage en del af strømmen i en tiårig periode. Nectar Farm dyrker tomater i drivhuse, og det forventes, at hybridanlægget vil kunne levere 97 procent af deres strømforbrug.

Vindmølleparken med tilhørende batteri ventes klar til drift i august 2019, og Siemens Gamesa har desuden indgået en 25-årig serviceaftale.

Neoen er i øvrigt en god kunde hos Siemens Gamesa. Vindmølleproducenten har i forvejen installeret mere end 300 MW for selskabet over hele Australien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203