23948sdkhjf

Aarhus-studerende prisbelønnet for pumpe

To studerende fra Ingeniørhøjskolen i Århus har vundet en prestigefyldt ingeniørpris på 25.000 kr. De har udviklet en pumpe, der kan reducere energiforbruget i køleanlæg markant.
- Vi har arbejdet intensivt på det her projekt, og vi er meget stolte over at modtage prisen, siger Jesper W. Kristoffersen.

Sammen med Søren B. Madsen har han bygget en pumpe til industrielle køle- og fryseanlæg i forbindelse med sit bachelorprojekt på maskinstudiet.

Simpelt princip
De studerendes pumpe kan integreres i de fleste eksisterende anlæg, som findes i alt fra indkøbscentre til slagterier og store skibe. Pumpen hjælper med at sende væske ind i en fordamper, så den bliver oversvømmet og dermed mere effektiv.

- Princippet er simpelt. Pumpen sørger for, at der altid er mere væske i systemet, end der kan nå at fordampe. Det forbedrer køleanlæggets ydeevne, og energiforbruget bliver derfor lavere, siger Søren B. Madsen.

En færdig pumpe kan give energibesparelser på helt op til 20 %, og bedømmelsesudvalget bag ingeniørprisen er ikke i tvivl om potentialet.

Stor betydning for kølebranchen
- De studerende har lavet et virkelig godt stykke ingeniørarbejde, der kan få stor betydning for kølebranchen. Pumpesystemet giver markante energibesparelser. Det er godt for miljøet, men også for virksomhederne, der kan spare millioner af kroner på driftsudgifter til køling, siger Michael C. Gadeberg, direktør i Dansk Ingeniør Service.

I dag er køleanlæg nogle af samfundets største energisyndere. I et almindeligt dansk supermarked går en tredjedel af strømforbruget til nedkøling af fødevarer, og på et slagteri er det op til 90 %.

Ingeniørprisen uddeles af virksomheden Dansk Ingeniør Service A/S, og de studerendes projekt er blevet til i samarbejde med Teknologisk Institut og Grundfos.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079