23948sdkhjf

Jobi Værft gør 'Havana' klar til nye togter

Mikkel Beha Erichsen sætter kurs mod nye kyster.

Mikkel Beha Erichsen, kendt fra tv og dokumentarprogrammet Kurs mod fjerne kyster, har købt et svensk søredningsfartøj, der skal erstatte sejlskibet Havana, når han igen drager ud på nye togter.

Skibet hedder KA Wallenberg og er i øjeblikket under kyndig klargøring hos Jobi Værft i Strandby i Nordjylland.

Det skriver Nordjyske

KA Wallenberg er bygget på Djurgaardsvarvet i Stockholm i 1951 og sejlede i tjeneste i Østersøen frem til 2003. Skibet har to kraftige Volvo Penta-motorer, er forstærket til isbrydning, isoleret og dermed ideelt til at sejle i isfyldt farvand.

Og det får Mikkel Beha og familien brug for. Turen denne gang går nemlig til Færøerne, Island og Grønland.

Bygges om
På Jobi Værft bygges skibet i disse dage altså om.

Tre af fire kahytter bliver til dobbeltkøjer, så der bliver plads til hele besætningen, der ud over Mikkel Beha Erichsen og hustruen Mariann også tæller sønnerne Emil og Theis og deres kærester.

Derudover skal skibet bygges om, så der bliver plads til arktisk dykkerudstyr og kompressor. Skibet skal ligeledes have en ny lejder/platform

- Hvornår vi skal afsted og hvilken kurs, vi lægger ud på, er endnu ikke på plads. Men nu har vi skibet, og en kæmpe lang "at-gøre-liste", og så må planer og drømme begynde at tage form herfra, skriver Mikkel Beha på Havana.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08