23948sdkhjf

Færdige armeringskonstruktioner breder sig i byggeriet

I takt med byggeboomet inden for de sidste år er interessen for færdige, svejste armeringskonstruktioner vokset.

- Der er mange bygherrer og entreprenører, der har travlt, så de kigger efter dele, som kan prefabrikeres til byggeriet. Derfor oplever vi, at vores forretning med svejste armeringskonstruktioner vokser eksplosivt i øjeblikket, siger Morten Trolle, der er adm. direktør for grossistvirksomheden Lemvigh-Müller.

Lemvigh-Müllers fabrik i Køge fremstiller svejste armeringskonstruktioner i alle størrelser efter ordrer.

– Vores produktion har en meget højere gentagelsesnøjagtighed, end det man kan præstere, hvis man binder armeringskonstruktioner sammen ude på en byggeplads. Vi laver også rullenet, som er lavet, så de lige kan rulle ud. Man løfter nettet ned med en kran, så ruller man det ud, og så kan man hælde beton ud over. Det er mere rationelt og effektivt for byggeriet at få nettene færdiglavede i store størrelser fra fabrikken, siger Morten Trolle.

Flere ansatte
Lemvigh-Müller har måttet ansætte betydeligt flere medarbejdere på fabrikken i Køge over de sidste par år. I dag arbejder der godt 70 på fabrikken.

- Vi har en tilsvarende fabrik i Swinoujscie i Polen. Den producerer armeringsnet til Sverige, Polen og Danmark, siger direktøren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188