23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny key account manager hos MTO Electric

Jens Liebe-Lindgreen skal være med til at styrke salgsindsatsen og øge serviceniveauet overfor MTO’s kunder.

MTO Electric har ansat Jens Liebe-Lindgreen som ny key account manager.

Jens Liebe-Lindgreen er 52 år gammel og bosat i Tandslet på Sydals. Han er oprindeligt uddannet elektriker ved Ludvigsen & Hermansen i Sønderborg og har efterfølgende taget en uddannelse som stærkstrømstekniker på Håndværkerskolen i Sønderborg.

De seneste 25 år har han beskæftiget sig med salg af komponenter og løsninger til automationsbranchen, og har derfor et indgående kendskab til de produkter, MTO forhandler og kan dermed rådgive om både produkter og de løsninger, som produkterne skal indgå i. 

Jens Liebe-Lindgreen kommer fra et job som salgsingeniør hos el- og automationsfirmaet CS Electric i Esbjerg og skal efter oplæring i MTO Electric køre i henholdsvis Syd- og Sønderjylland samt på Fyn og Sjælland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125