23948sdkhjf

Samarbejde førte til amerikansk ordre

Moldow og Dan-Web Machinery har netop leveret et komplet produktions- og filteranlæg til amerikansk projekt.

Kunden er en af verdens største producenter indenfor nonwoven- eller airlaid-industrien, som den også kaldes, hvor der blandt andet produceres servietter, hygiejnebind, absorberende papir til fødevarer, vådservietter og toiletpapir.

Som specialist i netop denne industri blev Dan-Web Machinery valgt til at levere det komplette produktionsanlæg med Moldow som leverandør på filteranlæg og ventilatorer til en ny, stor fabrik i USA.

– Vores samarbejde med Dan-Web startede for mere end 20 år siden, da de ledte efter en leverandør, der kunne sikre de bedste løsninger til deres anlægskunder indenfor luftudsugning og -filtrering som en del af deres komplette leverance, udtaler direktør hos Moldow, K. Preben Hansen.

Leverancen til USA er netop afsluttet, og produktionen startet op på den nye fabrik, hvor der skal fremstilles produkter i airlaid-materiale.

– Til projektet har vi leveret fire store filteranlæg til cirka 600.000 kubikmeter luft i timen og omkring 70 ventilatorer. De skal sikre korrekt udsugning fra produktionsanlægget og efterfølgende filtrering af luften, hvor cellulosefibrene skilles fra og udmades via jetconveyor og cykloner, mens den rene luft befugtes og ledes tilbage til produktionen, forklarer produktchef Johannes Ipsen.

Filteranlæg tilpasset forskellige industrier
Moldow er især kendt for at levere udsugnings- og filteranlæg til træindustrien, men anlæggene anvendes også indenfor andre industrier:

– Vores filteranlæg er oprindeligt udviklet til træindustrien, men vores store tekniske viden indenfor luftfiltrering har gjort det muligt for os at tilpasse anlæggene til anvendelse indenfor fiber, pap og papir, og altså også airlaid-industrien, hvor vi har været aktive i mere end 20 år, fortæller Johannes Ipsen.

– Ved filtrering af netop denne type materiale er det meget vigtigt, at fibrene ikke bliver udsat for fugt, og derfor er filtrene isolerede og også placeret under halvtag. Det er en smule atypisk, men den bedste løsning for at sikre et driftssikkert system, forklarer produktchef Johannes Ipsen:

Allerede i gang med nyt projekt
Airlaid er en voksende industri på verdensplan, og det er hverken første eller sidste gang, at Moldow og Dan-Web samarbejder om en anlægsleverance til en af de store producenter:

– Vi er allerede i gang med et lignende projekt til Skandinavien, som står til levering her om et par uger, slutter Johannes Ipsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094