23948sdkhjf

HydraSpecma ramt på indtjeningen

Trods vækst i omsætningen i 2017 fulgte bundlinjen ikke med.

HydraSpecma omsatte i 2017 for 1,805 mia. kr. svarende til en vækst på 3 procent i forhold til året før. Væksten skyldes blandt andet en højere omsætning end forventet i fjerde kvartal.

- Der har i året været et højt aktivitetsniveau især inden for kørende materiel til segmenterne større bygge- og anlægsmaskiner, materialehåndtering, landbrug, minedrift og automobile (lastvogne og busser), mens segmenterne marine, forsvar og offshore har haft et lavere aktivitetsniveau, skriver HydraSpecma i sit årsregnskab.

- Vindmølle-segmentets omsætning er på samme høje niveau som året før, men med væsentligt ændret geografisk fordeling. På trods af den øgede omsætning levede årets resultat af primær drift ikke op til det forventede primært grundet de øgede produktionsomkostninger, der har været nødvendige for at kunne imødekomme kunders uforudsete høje aktivitetsstigning inden for visse segmenter, lyder det videre.

Netop resultatet af den primære drift (ebit) endte på 88,1 mio. kr. mod 110,6 mio. kr. året før. Resultat før skat faldt samtidig fra 102,8 mio. kr. til 66,6 mio. kr.

HydraSpecma forventer fortsat en positiv udvikling i afsætningen af hydraulik til kørende materiel og til kunderne i vindmølle-segmentet. For øvrige segmenter forventes markedet i 2018 at være stabilt.

For 2018 forventer HydraSpecma derfor at realisere en omsætning på 1,9 mia. kr. med et Ebitda i intervallet 155-175 mio. kr. mod 148 mio. kr. i 2017.

HydraSpecma
mio. kr. 2017 2016
Nettoomsætning 1.805,5 1.746,9
Resultat af primær drift 81,1 110,6
Resultat før skat 66,6 102,8
Årets resultat 50,5 79,1
Balancesum 1.412,3 1.356,4
Egenkapital 440,3 407,1
Antal ansatte 1.147 1.020
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078