23948sdkhjf

Ingeniør-koncern udvider til Nordjylland

Med etablering af Biir Nordvest får de nordvestjyske virksomheder nu adgang til 200 danske og udenlandske ingeniører.

Den århusianske ingeniørvirksomhed Biir etablerer sig nu i Nykøbing Mors. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

- Og her tilbyder Biir et unikt og gennemtestet koncept, der siden 2008 har sikret effektive og professionelle specialløsninger for en lang række kunder i Århus-området. Da Nordvestjylland oplever, at det er vanskeligt at tiltrække og fastholde ingeniører, var det oplagt at etablere en afdeling af Biir her, og tilbyde vort koncept og vore kompetencer, siger Jan Riis Bovbjerg, som er seniorkonsulent hos Biir og den ansvarlige for etablering af den nye afdeling i Nykøbing Mors.

Han forklarer videre, at der ikke er tale om et vikarbureau for ingeniører, men derimod en strategisk samarbejdsmulighed, hvor virksomheder kan benytte Biirs kompetencer og koncept til at løse små eller store ingeniøropgaver i kortere eller længere tid.

Biirs hjørnesten er ifølge seniorkonsulenten optimal brug af ingeniørerne fra henholdsvis kontoret i Århus og i Odessa, Ukraine, og Jan tilføjer.

- Der er højt til loftet hos Biir og mange grader af samarbejdsformer – fra kunder der udelukkende har behov for danske projekt- og udviklingsingeniører – til kunder der i et strategisk samarbejde udelukkende gør brug af vore dygtige engelsktalende ingeniører i Odessa - dog oftest er der tale om et miks heraf.

Jan Riis Bovbjerg er 51 år gammel og stammer fra Mors. Han har som ingeniør en lang karriere bag sig, blandt andet hos Gundfos-koncernen, heraf en årrække som udviklings- og produktionschef, og har i det sidste års tid været ansat som projektchef hos Biir i Århus.

Men nu gælder det opstarten af Biir Nordvest, med kontor på adressen Rådhustorvet 4 i 7900 Nykøbing.

Og her har Jan Riis Bovbjerg allieret sig med Hans Peter Korsgaard på salgssiden til at præsentere Biirs koncept for de nordvestjyske virksomheder.

- HP har en stor erfaring med strategisk salg og erfaringer fra drift af egen produktionsvirksomhed. HP kan se de driftsmæssige nytænkende muligheder, som dette koncept giver virksomhederne. Og derfor er HP den helt rigtige mand at have med, oplyser Jan Riis Bovbjerg.

Læs mere om: Biir
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156