23948sdkhjf

3D-printcenter opruster med ny direktør og salgschef

Det bliver Karsten Friis Hansen, Nexttechs tekniske chef, der som ny direktør fremover skal stå i spidsen for Nexttech. Det skriver det sydjyske 3D-printcenter i en pressemeddelelse.

Nexttech melder om stigende interesse for at lære om 3D-print, siden centret slog dørene op i september 2017, og alle virksomheder, som Nexttech har været i berøring med, har vist en stor interesse i at høre mere om, hvad 3D-print er, og hvilke muligheder det giver.

- Selvom ikke alle virksomheder er parate til selv at investere i 3D-printudstyr, så oplever vi, at alle er nysgerrige i forhold til 3D-printteknologi. Virksomhederne vil gerne sikre sig, at de får tilført viden, så de ikke bliver hægtet af i forhold til den teknologiske udvikling. Og den viden kan de få hos Nexttech, udtaler Karsten Friis Hansen.

- Nexttechs direktør skal have en stor teknisk indsigt og skal kunne formå at kommunikere med virksomhederne ud fra deres behov og hverdag. Karsten har i sin tidligere rolle som teknisk chef haft dialogen med virksomhederne omkring 3D-prints muligheder og virksomhedernes behov, og han har til fulde bevist, at han er den rette til sikre, at Nexttech også fremover er relevant for virksomhederne, udtaler Kirsten Wilbour Christiansen, formand for foreningen Nexttech.

Desuden ansættes Søren Skov Skjødt som salgschef. Han kommer fra en stilling som salgschef for erhvervsdelen hos 3D Printhuset, og han har tidligere arbejdet for blandt andet Damvig Development.

- Jeg glæder mig til at komme rundt i hele landet og have en dialog med virksomhederne om, hvor de er henne på rejsen med at indtænke 3D-print i deres virksomhed, og hvordan Nexttech kan hjælpe dem videre, udtaler Søren Skov Skjødt.

- Og så glæder jeg mig til at opbygge et netværk for 3D-print-interesserede, som kan udveksle erfaringer og sparre med hinanden i regi af Nexttech.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078