23948sdkhjf

Frecon etablerer sig i Rusland

Hos ingeniørhuset har man gennem flere år set Rusland som et potentielt marked og som en mulig adgang til ingeniørressourcer. Tiden er nu moden til at tage det næste skridt.

Frecon har i løbet af de sidste knap 20 år opbygget kompetencer inden for mekanisk design, konstruktion og beregning, med stor fokus på løsninger til vind- og fødevareindustrien. I dag samarbejder man med en række producenter over det meste af Europa. Flere af dem ser et stort potentiale på det russiske marked. Det skriver Frecon i en pressemeddelelse.

Frecon har derfor i januar 2018 etableret sig med egen salgsrepræsentation i Moskva.

- Vi har i en længere periode haft et samarbejde med et større russisk ingeniørhus. Nu har vi formaliseret samarbejdet og dermed vores tilstedeværelse på det russiske marked, siger CEO Bo Birkemose fra Frecon.

Spændende russisk marked
Rusland er således på flere måder et rigtigt interessant marked for Frecon.

- Vi er allerede i tæt dialog med flere mulige russiske kundeemner, siger Bo Birkemose.

- Samtidig ser flere af vores kunder på muligheden for at udvide til Rusland. De kan se fordele i, at vi følger med. Hertil kommer adgangen til kompetente ingeniørressourcer i en tid med mangel på højt kvalificerede ressourcer i Danmark, fortsætter han.

Vind blomstrer i Rusland
I første omgang ser Frecon primært mod den russiske vindindustri, hvor man forventer en stor vækst. Der er desuden flere andre industrier, hvor Frecon i dag opererer, som ligeledes har potentiale i Rusland.

- Samtidig har vi oplevet, at de russiske ingeniører har et højt kompetenceniveau, som på flere områder matcher vores danske ressourcer, siger Bo Birkemose.

- Derfor ser vi på visse opgaver en mulighed for at outsource til vores russiske samarbejdspartner, og dermed udvide vores tilbud til kunderne, slutter han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067