23948sdkhjf

Dani-Tech vil booste eksporten

I de kommende år satser den sønderjyske leverandør af hydraulik- og transmissions-komponenter på vækst uden for Danmarks grænser.
Det er marginalt, hvad der kan hentes af vækst i Danmark i de kommende år, mener Dani-Techs administrerende direktør Arne Iversen, og derfor kigger han for øjeblikket mod vores nabolande.

- Vi har brugt de seneste halvandet år på at bygge de nye markeder op, og nu er vi parat til at sætte kraftigt ind, udtaler Arne Iversen til Børsen.

Opprioriterer salgsafdelingen
Specielt interessante er nærmarkederne Sverige og Tyskland. I sidstnævnte har Dani-Tech allerede en del afsætning til virksomheder inden for energi- og affaldshåndterings-industrierne. I Sverige har man også været til stede med lager og logistikcenter, men her er indsatsen nu opgraderet med etableringen af en decideret filial i Malmø-området.

Udover de to oplagte eksportmarkeder har Arne Iversen dog også rettet øjnene andre steder hen. I Norden ser han specielt Finland som et interessant marked, men også Polen og Østrig og til dels Australien er spændende muligheder.

Under krisen har Dani-Tech været ramt på omsætning og overskud. Det har blandt andet betydet rationaliseringer og reducering af medarbejderstaben fra 85 til 70. Arne Iversen forklarer, at nedskæringerne har ramt alle afdelinger bortset fra salg, som i stedet er blevet opprioriteret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079