23948sdkhjf

Svenskere vil producere fossil-fri stål

Stålproducenten SSAB og mineselskabet LKAB er gået i samarbejde med energiselskabet Vattenfall.

SSAB, LKAB og Vattenfall har sammen dannet joint venturet Hybrit, som skal udvikle en produktionsproces for stål, der ikke skaber CO2-udslip.

- Hybrit er et meget vigtigt initiativ for SSAB og et fossilfrit Sverige i 2045. Gennem et joint venture-selskab kan vi på en effektiv måde arbejde sammen for at komme væk fra roden til kuldioxidudslippet i stålindustrien, siger Martin Lindqvist, koncernchef i SSAB.

- At vi nu har dannet et fælles selskab for udviklingen af Hybrit viser vores stærke tro på, at det er muligt at udvikle en fossilfri produktionskæde hele vejen fra minen gennem stålværket. Lykkes vi, er det et teknikgennembrud, som globalt kan bidrage til kraftigt at begrænse klimaforandringerne, siger Jan Moström, koncernchef hos LKAB.

Kimen til samarbejdet blev lagt sidste forår, da de tre deltagere fremlagde et initiativ til at løse CO2-problemet i den svenske stålindustri. Ved at gå fra den nuværende proces, hvor smelteovnene drives af kul og koks, til en proces drevet af brint, er målet at skabe en proces, som ikke slipper CO2 ud – uden vand.

Initiativet er opdelt i tre faser. Et forstudie, som varede frem til slutningen af 2017. Derefter følger forskning og forsøg i et pilotanlæg frem til 2024. Herefter er planen frem mod 2035 at bygge et demonstrationsanlæg i fuld skala.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11