23948sdkhjf

Dansk B&R-direktør rykker op i hierarkiet

Carsten Clemensen får nu ansvar for vækst i hele Norden.

Hidtil har Carsten Clemensen været managing director for det danske marked hos B&R Industriautomatisering med hovedsæde i Odense. Fremover skal han tage hele den nordiske B&R-organisation til nye højder, skriver den østrigske automations-specialist i en pressemeddelelse.  

B&R arbejder med industriel automation og innovation til Industri 4.0, og det går rigtig godt. Virksomheden havde igen fremgang i omsætningen sidste år, og det udløste den tredje gazellepris til virksomhedens samling.

- Jeg glæder mig til fremover også at skulle lede de andre nordiske teams i retning mod stadig vækst og udvikling, udtaler Carsten Clemensen, som fremover får titlen nordic general manager.  

De danske resultater gennem flere år har fået hovedkontoret i Østrig til at sætte Carsten Clemensen i spidsen for B&R i hele Norden – det vil sige Danmark, Norge, Sverige og Finland. Rent organisatorisk kommer der ikke til at ske de store ændringer på landeniveau, men Carsten Clemensen lægger vægt på, at det er de interne processer, der skal ændres.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078