23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
A.P. Møller Mærsk
Kim Fejfer, 45 år, er indtrådt som medlem af A.P. Møller Mærsk Gruppens executive board. Han fortsætter uændret som CEO for APM Terminals B.V. i Holland, hvor han har været siden 2004.

ACO Nordic A/S
Ulrik Haagen Olsen tiltræder 1. februar som ny direktør. Nuværende administrerende direktør Jacob Henckel fortsætter som nordisk koncerndirektør i holdingselskabet ACO Nordic Holding A/S.

ACO Nordic A/S varetager salget af løsninger til regnvandshåndtering på veje og åbne arealer. ACO Nordic A/S er et selvstændigt selskab under ACO Nordic Holding A/S.

Broen Armatur A/S
Doris Gross er udtrådt af bestyrelsen, mens Michiel Anthonie Benjamin Boehmer, Holland, er indtrådt som nye medlemmer.

Broen Armatur producerer ventiler og armaturer, og er en del af den hollandsk-ejede industrigruppe Aalberts Industries N.V., der spænder over forretningsområderne Building Installations, Building Controls, District Heating & Gas, LAB og Emergency Shower Systems.

Decra A/S
Niels Christian Seest Egly og Ole Rosgaard er begge udtrådt af bestyrelsen. Janus Doré Pagh og Klaus Sonne Ravn er herefter indtrådt som nye medlemmer.

Decra fremstiller ståltagplader, som forhandles af entreprenørvirksomheden Icopal.

Grundfos
Peter Røpke er indtrådt i Grundfos’ koncerndirektion.

Kone A/S
Arnoldus Ludovicus Josephus Veeger, Storbritannien, er udtrådt af bestyrelsen, mens Ari Tapio Lehtoranta, Finland, er indtrådt.

Kone er global producent af elevatorer og rulletrapper.

Patentgruppen A/S
Nicolaj Bjerre Nielsen er ansat hos Patentgruppen A/S som patentkonsulent på hovedkontoret i Aarhus.

Patentgruppen rådgiver om IPR (Intellectual Property Rights), herunder alt inden for patenter, brugsmodeller og design.

Plastmo A/S
André Thomsen er udnævnt til direktør.

Plastmo producerer og markedsfører tagrender, plasttagplader samt andre beslægtede produkter. Virksomheden er et selvstændigt selskaber under ACO Nordic Holding A/S.

Ruko A/S
Benny Ole Smith er udtrådt af bestyrelsen, mens Tommy Andersen Hjulmand er indtrådt som nyt bestyrelsesmedlem.

Ruko er producent af låsesystemer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109