23948sdkhjf

Udflytning er ikke kun forbeholdt store koncerner

SMV’erne bør fokusere mere på det store uudnyttet potentiale for udflytning af videns- og servicejob blandt små og mellemstore virksomheder, konkluderer ny analyse fra Rambøll Management.
Udflytning af videns- og servicejob er ikke kun forbeholdt store koncerner, som SAS. SMV’erne må også belave sig på at udflytte f.eks. regnskab og kontering af bilag til lavtlønslande, hvis de skal klare sig i konkurrencen. Det konkluderer konsulentfirmaet Rambøll Management i en ny analyse, fremgår det af dagens udgave af ErhvervsBladet.

- Når vi ser SAS og andre store koncerner flytte videns- og servicejob ud, så har vi kun set toppen af isbjerget. I årene frem vil stadig flere mindre virksomheder blive nødt til at flytte opgaver som IT, regnskab, kontering af bilag eller ingeniøropgaver ud, hvis de skal øge deres produktivitet og arbejdskraft, siger business manager hos Rambøll Management, Christian Basson til ErhvervsBladet.

Outsourcingen sker ofte via mellemmænd, hvilket vil sige virksomheder, som lever af at formidle kontakten mellem den virksomhed, som ønsker at outsource, og underleverandøren. Men i virkeligheden burde regeringen tage udfordringen op og hjælpe små og mellemstore virksomheder på vej, kan man læse i dagens udgave af ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109