23948sdkhjf

Nordjysk offshore-satsning venter stadig

Stadig ingen reel indtjening et års tid efter etableringen af OVS Offshore. Det er helt som forudset, lyder det fra direktøren.

Orskov Group, VMS Group og Scanel International gik for et år siden sammen og etablerede OVS Offshore.  De tre Frederikshavn-baserede virksomheder havde hermed det erklærede mål at blive én af Nordeuropas stærkeste serviceudbydere indenfor offshore-, olie- og gasindustrien. 

Firmaet er stadig i en etableringsfase, hvorfor der ikke er budgetteret med omsætning, lyder administrerende direktør Claus Søgaard Poulsens forklaring til ShippingWatch på, hvorfor der stadig ikke er kommet indtjening. 

Uden at sætte tal på vil direktøren gerne oplyse, at man satser på at hive ophugnings- og renoveringsopgaver på offshore-rigge til Frederikshavn. Ophugningerne skal efter planen ske i samarbejde med amerikanske Modern American Recycling Services (MARS), der – som Metal Supplys søstermedie Søfart kunne fortælle i december - ventes at ansætte flere hundrede medarbejdere til et nyt og topmoderne ophugningsværft i Frederikshavn Havn. 

- Vi ved, at der er et stort antal rigge, der skal hugges op. Det ligger fast. Og Frederikshavn og MARS er en af fire i Europa, der kan løse det. Dertil ser det mere positivt ud med vedligehold og opbygning af nye rigge med videre, i og med at olieprisen også er kommet op over 60 dollars. Det gør, mener vi, at investorerne har fået mod på det igen, siger Claus Søgaard Poulsen til ShippingWatch.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125