23948sdkhjf

Alle fundamenter til Horns Rev 3 er på plads

De 49 fundamenter, som skal bære Danmarks hidtil største havmøllepark, Horns Rev 3, er nu på plads i Nordsøens havbund nordvest for Blåvands Huk.

Det sidste fundament blev rammet ned lige efter nytår, og byggeprocessen skrider dermed frem som planlagt. Det oplyser Vattenfall på sin hjemmeside.

Installationsfartøjet Innovation har siden midten af oktober 2017 stået for installationen af fundamenterne, som er gået uden væsentlige udfordringer.

- Nedsætningen af det sidste fundament markerer en vigtig milepæl for havmølleparken. Og selv om vejrguderne ikke altid har været med os, er installation og transport af fundamenter sket uden væsentlige udfordringer og et eneste uheld, siger Martin Zappe, projektdirektør for Horns Rev 3, og fortsætter:

- Byggeprocessen skrider frem som planlagt. Det er vi naturligvis tilfredse med og skyldes et projektteam i topform og godt samarbejde med vores partnere.

Næste skridt, som går i gang i slutningen af foråret, bliver at installere overgangsstykkerne mellem fundament og selve mølletårnet – også kaldt Transition Pieces. Herefter kan monteringen af mølletårnene gå i gang.

Parken vil være i fuld drift og klar til at dække 425.000 danske husstandes årlige elforbrug i 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172